November har været en hektisk, men produktiv måned.
Ikke nok med at jeg har skrevet på en roman hver dag hele måneden.
Det kan du læse mere om her.
I løbet af november har jeg også publiceret et digt om dagen på Instagram, som en del af #DIKTINOVEMBER. Det har ført til beslutningen om at det skal blive en digtsamling, som bliver udgivet til januar.
#DIKTINOVEMBER udkommer i et begrænset oplag. Det er en selvudgivelse, hvorfor oplaget er stærkt begrænset.
Digtsamlingen kan kun købes, hvis vi mødes personligt. Det er fordi hvert eksemplar får en personlig hilsen, som jeg skriver on the spot.
Måske freestyler jeg et haiku. Måske spytter jeg på siden.
Ingen ved det. Alle snakker om det.
Der kommer mere info i månedsbrevet og på Instagram.
Så hold dig til, hvis du skal have fingrene i et eksemplar af Digtsamlingen.
Månedens samling af haiku indeholder det bedste haiku, som jeg har skrevet til dato.
Flammesværd er mit yndlings-haiku i år. Der er dog en måned tilbage af året, så det kan nå at ændre sig.
I første halvår udgiver jeg en samling af haiku-digte. Det bliver forhåbentlig i samarbejde med et forlag, som jeg er i dialog med.
Mere om det ved lejlighed.
Samlingen indeholder de digte, som har fået flest, stemmer hver måned i løbet af år.
Så kast en stemme, hvis du vil have indflydelse på hvilke haiku, der skal sendes til forlaget og kommer i trykken.
Til vi ses igen 🌱
Indholdsfortegnelse
- TÆNKER PÅ ARISTOTELES
- ÆLDES MED YNDE
- ER DÅRLIGT BARE MINDRE GODT?
- FEEL THE REALNESS
- ORGANISK FREMDRIFT
- FLAMMESVÆRD
- ARBEJDSSKADET
- WAIT FOR IT
- SEVA
- VINGESKUDT SYNVINKEL
- RØD GUL GRØN
- GÅET I FÆLDEN
- I TILFÆLDE AF…
- RET RYGGEN
- DÅRLIG DATE?
- EN GANG TIL
- PERCEPTION
- EFTER JÆVNDØGN
- SLUK FOR SIRENEN, FAR
- SLUT PRUT FINALE
1. TÆNKER PÅ ARISTOTELES

Bær visdommens lys
Lev livet på lykkens vej
Find midtermålet
2. ÆLDES MED YNDE

Alderen har tabt salt
i mit skæg og fjernet lidt
af sindets peber
3. ER DÅRLIGT BARE MINDRE GODT?

Prioritering
af dårligdom er ikke
nogen forbedring
4. FEEL THE REALNESS

At være ægte
og sige at man er ægte
er to ulig ting
5. ORGANISK FREMDRIFT

Hastværk er lastværk
Mit vigtigste værktøj er
Modningsprocessen
6. FLAMMESVÆRD

Lyset i mørket
Kom fra broer jeg brændte
Og håb jeg tændte
7. ARBEJDSSKADET

Mine sætninger
er formet som små haiku.
Hvilket er ret skørt.
8. WAIT FOR IT

Nogle legender
er i en særskilt liga
Det er tydeligt
9. SEVA

Giv for at give
især når du har mere
end du behøver
10. VINGESKUDT SYNVINKEL

Det er aldrig svært
at få mandens perspektiv
på noget som helst
11. RØD GUL GRØN

Skoven af hænder
danner vekslende farver
af brede favntag
12. GÅET I FÆLDEN

Digte er svære
at indfange, men de kan
fange jægeren
13. I TILFÆLDE AF…

Jeg er enig i
selvmodsigelserne og
skamløs ved min plads
Dette haiku er inspireret af forestillingen I Tilfælde Af…
14. RET RYGGEN

Cyklen skubbes frem
Overkroppen svinger fra
side til side
15. DÅRLIG DATE?

Anspændte kropssprog
De snakker på hinanden
– Mer alkohol? Ja tak!
16. EN GANG TIL

Rungende tavshed
Indsparket ramte stoplen
Et ekko dør ud
17. PERCEPTION

Anerkend livet
En konstant bevægelse
i små ryk fremad
18. EFTER JÆVNDØGN

En dejlig morgen;
manden synger i bilen,
krammer det hele.
19. SLUK FOR SIRENEN, FAR

Hun er vildt farsyg;
tager legepladsen, som
gidsel med sit skrig.
20. SLUT PRUT FINALE

Min mave synger
I kort samspil med tarmen
Det er bare gas