LIVE: En bog bliver til

November er er måneden, aspirerende forfattere verden over, under akronymet NaNoWriMo, sætter alle sejl ind for at færdiggøre en bog.
Jeg er en af dem.

Bogen har arbejdstitlen: Parallelle Nætter

Over de seneste måneder har jeg indsamlet ideer, nedfældet scener og udviklet på karakterer for at være klar til at skrive første udkast til en bog.

Planen er at skrive 1-2 timer om dagen og se hvor langt jeg kan nå med første udkast. Du kan følge med her, hvor jeg sporadisk vil skrive om processen og mine erfaringer.

Det bliver sygt spændende.

Indholdsfortegnelse

Kommende arrangementer

dag 1: Hovedstolen

Min første session starter med at indsamle de løse dele, der danner fundamentet til Parallelle Nætter. Det hele skal uploades til Scrivener, som er programmet jeg bruger til at bevare overblikket.

De skrevne scener udgøre knap 18.000 tegn eller lige under 8 sider. Det er en god hovedstol at starte på. Nu skal jeg have segmenteret materialet ud på karakterer, scener og steder, hvilket Scrivener skulle er være fantastisk til.

Det må blive ved en senere lejlighed, da dagen står på BogForum og en tur til Stevns. Det blev blandt andet til en Cappuccino I Kaffehytten på Rødvig havn med min Far.

Dag 5: Continuity is king

Det har været hektiske fem novemberdage. Bogforum, Familiebesøg på Stevns, DM i Freestyle Rap og oplæsning på La Fontaine. Det har dog ikke forhindret mig i at skrive en time dagligt.

Umiddelbart har det været en god strategi at sætte et dagligt mål, der er tidsbaseret. Det lærte jeg, da jeg skrev mit speciale. Jeg var fuldstændig ødelagt fordi jeg skulle producere en vis mængde tekst. Da jeg efterfølgende skrevet første udkast til Befri dit Liv, blev det samme mængde tekst som mit speciale dog uden at danse på skriveblokeringens rand.

En del af min skrivestrategi kommer fra Stephen Kings bog Om at Skrive. Den var faktisk en af de første ting, som jeg skrev på her på siden.

Læs indlægget: Få nemmere ved at skrive hurtigt med Stephen King her. Jeg vender tit tilbage til indlægget og bogen for at komme på rette køl.

En anden ting, som har taget min opmærksomhed er at jeg deltager i skrivefællesskabet: Dikt i November, hvor man skriver et dagligt digt ud fra et forudbestemt ord.

Det kan du følge med i under hashtagget: #diktinovember på Instagram.

Når det kommer til Parallelle Nætter, har jeg skrevet mere end halvdelen af minimumskravet for et kapitel. Det har taget ca 3 dage. Ellers har jeg skrevet videre på et af de kapitler, som jeg har en klar ide om handlingsforløbet. Det skrider kontinuerligt fremad.

Dag 10: Første udkast virker realistisk

Nu har NaNoWriMo stået på i 10 dag. Det er en sjov øvelse, som virkelig sætter skub i processen. Jeg er tvunget til at forholde mig til plothuller og bygge videre på de ideer, som jeg har fået.

Det er indtil videre blevet til omkring 34.000 eller halvanden normalside om dagen. Når jeg tager i betragtning at jeg har skrevet en time hver dag, er det ret imponerende.
Første udkast til Parallelle Nætter er inde for rækkevidde i år.

At skrive hver dag er virkelig hårdt, når man også skal alt muligt andet, som trækker på den samme ressource. En anden gang skal jeg rationere min energi bedre og fremadrettet vil jeg prøve at få skrevet tidligt på dagen. PÅ den måde bliver det ikke noget, som jeg skubber foran mig hele dagen.
Alternativt skal jeg konsekvent slutte dagen af med skrivningen og have det, som en belønning. Det må jeg gøre op med mig selv i morgen.

Nu skal jeg have skrevet dagens time.

Dag 28: Long time no see

Der har godt nok været meget skriveri på det seneste og i farten glemte jeg at opdatere her.

Det er gået virkelig godt med at skrive dagligt. En tredjedel af et færdigt udkast er det blevet til.

Eller +130.000 tegn.

En dag fladt der et gigantisk whiteboard ned i skødet på mig, hvilet er kærkomment siden jeg er ved at miste overblikket over plottet.

Eller faktisk begyndte jeg at skrive ting, som gav mening i forhold til andre ting, som jeg havde skrevet. Derfor er jeg begyndt at plotte handlingen visuelt og forhåbentlig få overblikket tilbage.

Med det sagt regner jeg med at fortsætte i samme kadence i december, hvor jeg ikke skal publicere et dagligt digt oven i. Det er sgu et opslidende kreativt output.

Til vi ses igen 🌱

Dag 30: EN TUR I PITTEN

Efter 30 dage, hvor jeg har skrevet dagligt, er jeg ved at løbe for inspiration. Det kan mærkes på at der går mere og mere research i den time, hvor jeg skriver.

Det er blevet til 60 sider eller 26.000 ord, hvilket er halvdelen af det, som jeg vil kalde et første udkast, der kan placeres i hænderne på nogle betalæsere. 60 sider var også minimunskravet for mit speciale. Det er vildt at tænke på at man i teorien kan skrive et speciale på en måned, hvis man skriver en enkelt time om dagen.

I den kommende tid vil jeg stadig skrive. Nok ikke dagligt, men jeg vil skrive løbende. Der er behov for at lave nogle personbeskrivelser, som jeg kan trække på og finde ud af hvem, der er hvor og hvornår.

Min tanke er at udfylde nogle simple kriterier om hele persongalleriet fx. skal jeg have beskrevet deres tøjstil og hverdag. De oplysninger vil jeg fodre til ChatGPT, som kan lave et billede af personerne. Nedenunder ser du et billede af Esmaralda. Det er mit første forsøg på at skabe et billede. Jeg er ikke tilfreds, da man ikke kan se hele kroppen, selvom jeg har beskrevet hendes fodtøj.

Anyway, it’s been grand. Jeg vender snart tilbage.