LIVE: Dewey’s october 2024 Readathon

Tiden er kommet til endnu en Readathon. Hvis du ikke aner hvad det går ud på, kan du starte her:

Hvad er en readathon?

I denne ombæring har jeg besluttet at starte mit live indlæg endnu tidligere end normalt. Det skyldes at den bedste Readathon til hver en tid er et produkt af forberedelse.

Gennem dette indlæg vil der være links, der giver dig mulighed for at købe bøgerne. Gennem købet støtter du APOCO.dk.
Det gør ingen forskel for dig, men en kæmpe forskel for mig.

Indholdsfortegnelse

Kommende arrangementer

Forberedelsen

Efterhånden er der rimelig meget styr på hvad der skal til for at jeg får en god Readathon. En af de ting er udvælge gode bøger. Udvælgelsen lægger sig op af at have realistiske forventninger

I denne omgang har jeg skruet ned for kompleksiteten for at kunne skrue op for ambitionerne. Det betyder at jeg ikke har valgt noget, der minder om faglitteratur og at bøgerne er relativt luftige i sproget.

Det betyder dog at jeg har udvalgt 3 bøger på 400 sider til sammen. Jeg kommer ikke i gennem dem alle, men jeg kommer til at gøre et godt indhug i antallet af sider.

Jeg ved at jeg hellere vil læse grundigt end hurtigt. Desuden tager jeg ret mange noter og skriver om de bøger, som jeg læser. Det har også en stor betydning for læsehastigheden.

En del af grundlagt for udvælgelsen har været at de skal bidrage til mit næste projekt; NaNoWriMo, som kommer til at optage store dele af min tid i November. Bag det kryptiske navn ligger ideen om at skrive en roman på en måned.
Mere om det i november.

De udvalgte

De tre bøger, som jeg har valgt at give mig i vælten med i denne Readathon har en masse ting til fælles.

De er alle tre skrevet af kvinder, som har hver deres speciale eller vinkel på på hvordan verdenens ses gennem en kvindes prisme. Desuden er de bøger, som jeg har fundet over sommeren i københavnske byttecentraler.
I rækkefølgen, som jeg planlægger at læse dem, er de:

The Grownup af Gillian Flynn

Klistermærket på forsiden af spændingsromanen The Grownup fangede straks min opmærksomhed:

I would rather read her than just about any other crime writer

Siden det er formålet med min readathon at blive bedre ti at skrive kvinder, var denne bog et oplagt valgt. Gillian Flynn er åbenbart en hæderkronet forfatter. Hendes bøger har for vane at blive filmatiseret efter at de har huseret på div bestseller-lister.

Jeg glæder mig virkelig meget til at komme i gang med En Hjælpende Hånd, som The Grownup hedder på dansk.

Kærlighedens Pris af Maria Hirse

Maria Hirse er nok ikke kendt for at være forfatter, men der var noget over Kærlighedens Pris, der talte til mig. Bogen virker simpel, men behandler komplekse emner, som at være offer for misbrug og miste troen på livet og kærligheden. Der er lagt op til spænding, intrigerer og et væld af følelser.

Det skal nok blive spændende at finde ud af hvad enkvinde, som de fleste danskere kender til, men sikkert ikke har læst, har på hjertet.

Papmachéreglen af Hella Joof

I modsætning til de andre bøger er Papmachéreglen en erindrings- eller selvhjælpsbog. Bare en hurtigt bladring i bogen efterlader ingen tvivl om at den er skrevet til kvinder. Hella Joof har altid fremstået lun og hyggelig siden jeg så hende i Bullerfnis, og jeg forventer at der vil blive trukket på smilebåndet, hvis jeg når til Papmachéreglen.

Dag 1: Tæt på perfekt

15.20: Solide valg

Efter at have bagt og gjort ved, besluttede jeg at finde en hængekøje i efterårssolen. Det var en god beslutning.

Valget af The Grownup viste sig også at være godt. Jeg er allerede 20 sider inde i bogen og er grebet, og inspireret, af fortællingen og skrivestilen. Det er ikke sidste gang jeg har læst Gillian Flynn.

16.36: Hjem til varmen

Hastigt forsvandt solen og skyggerne voksede frem med en bidende kølighed. Så turen gik fra hængekøje til lænestol.

Jeg er stadig vildt glad for at have fået mig en god stol, som jeg kan sumpe i med bog, som selskab.

The Grownup er stadig god bog og jeg kan godt lide hvordan Gillian Flynn bygger uhyggen op ganske langsomt. Man venter på at det går galt og hun har ikke travlt. Det er sgu godt håndværk!

Nu skal jeg have noget banankage og lave noget te før jeg fortsætter min Readathon.

17.50: færdig med den første bog

Det gik overraskende stærkt at komme igennem The Grownup. Det fortæller mig at der er fordele ved at vælge lettere bøger, hvis jeg skal læse meget og i lange stræk.

Jeg er svært imponeret over Gillian Flynn. Hun skriver medrivende og udnytter klicheer, som hun bruger til at overbevise læseren om at de har regnet plottet ud. For derefter at vende det hele på hovedet et par gange og når det hele bundfælder, opdager du at intet var, som du troede det var.
Impressiv stuff!

Så er jeg færdig med bloggeriet. Det vil sige at jeg har fået skrevet om The Grownup til Bogcirkel #2, som langsomt tager form. Det er så meget nemmere, når jeg sørger for at opdatere løbende. Sådan er det egentlig generelt i livet. Har jeg opdaget her i mit livs sensommer.
Nu vil jeg kaste mig over Maria Hirses Kærlighedens Pris, inden jeg skal have noget aftenmad af en art.

19:58: Forvirrende inspiration

48 sider inde i Kærlighedens Pris, som er milevidt fra The Grownup. På den ene side viser bogen hvordan vi mennesker er naive i vores tilgang til omgivelserne. På den anden viser Kærlighedens Pris hvordan man drager konklusioner baseret på ingen eller få informationer. Begge dele sker tit i løbet af bogen, hvor personer gør ting, som er fuldstændig irrationelle eller noget tages for givet baseret på ting, der ikke er sket. Begge dele understreges af den kluntede skrivestil. Intet efterlades til læseren, men fortolkes og vinkles i teksten, så alt virker todimensionelt.

Hele den her fortælling om to unge kvinder, der drager til Japan for at finde lykken, som er ensbetydende med penge, er forvirrende og trækker på flere klicheer end jeg kan rumme at liste op.

Selvom det her langt fra er en god bog, så gør den præcis hvad den skal. Den fortæller historien om en ung kvinde, der på barnagtig vis prøver at fortælle en historie, hvor hun ikke gør noget forkert.
Og det lykkedes.

Jeg er blevet meget klogere på en skrivestil, som jeg ikke har oplevet før og har fået en masse inspiration til at skrive en ung kvinde, som føler at hun handler korrekt.

Nu skal jeg have noget aftensmad inden jeg kaster mig over Kærlighedens Pris igen.

21:32: En lektie i relevans

Kærlighedens Pris fortsætter i samme rille. Det er en fin øvelse i at abstrahere fra detaljer, som ikke har relevans for den opgave, som jeg er i gang med. Bogen hovedperson, Helena, har et mål, som jeg stadig ikke er klar over hvad er og nu har hun åbenbart en hemmelighed i hjemlandet, som nævnes for første gang halvvejs igennem Kærlighedens Pris. Jeg sidder tit med en følelse af at sektioner af bogen er skrevet med lang tids mellemrum og at Forfatteren derfor har glemt hvad der er sket tidligere.

Kærlighedens Pris er som sådan ikke en dårlig fortælling. Den lider dog under at være usammenhængende. Den kunne have brugt en gennemskrivning og en redaktør, der var mere detaljeorienteret.

I dag har jeg læst 147 sider på 6-7 timer, hvilket er virkelig imponerende. Til sammenligning læste jeg 168 sider på et døgn i den sidste Readathon. Min mission for i Dag 2 af min Readathon bliver at blive færdig med Kærlighedens Pris. Bagefter starter jeg på Papmachéreglen eller også vil jeg gøre et støtte indhug i den håndfuld bøger, som jeg allerede er i gang med at læse.

Anyway, jeg stopper læsningen for i dag og vil zone ud foran en film inden jeg skal have noget velfortjent søvn.

Til vi ses igen 🌱

Dag 2: Søndag på langs

7.20: Morgenkaffe i sengen

Frisk og udhvilet startede jeg dagen i sengen med Maria Hirse. Kærlighedens Pris har stadig nogle gode ideer, men eksekveringen halter og bliver en hæmsko for læsningen. Fx. fortælles det at der er en masse amerikanske gæster; det næste afsnit sidder hovedpersonen sammen med en russer og vi hører ikke om amerikanerne igen.

Jeg har til gengæld lært en del om hvad der er vigtigt i denne type fortælling. Det er første gang jeg har læst en bog, som fortæller om beklædningens syninger eller personers ånde. Det er et spændende fortælleværktøj, som jeg vil tage til efterretning.

11.24: Enden er nær

20 sider er der tilbage af Kærlighedens Pris. Jeg er stadig i tvivl om hvad Planen, som hovedpersonen snakker om, er. Der er en del afstikkere, som ikke rigtig lader til at føre til noget.
Men jeg må lade tvivlen komme Maria Hirse og hendes bog til gode indtil jeg har fået de sidste kapitler læst På nuværende tidspunkt er det vel tydeligt at jeg ikke er imponeret, men jeg har lært en del om denne type romaner, som jeg ikke har læst før.

Nu skal jeg have noget frokost, inden jeg får afsluttet bog nummer to og passerer de 200 sider. Det er jeg meget stolt af. Det er jo kæmpe fremskridt fra sidste Readathon.

12:59: 2 bøger 1 Readathon

Så blev jeg færdig med Kærlighedens Pris og dermed også med min Readathon. En hurtig delkonklusion er at jeg ville ønske at de to bøger: The Grownup og Kærlighedens Pris havde skiftet længde. The Grown up virkede som om at den sagtens kunne have trukket 50 sider, Men Kærlighedens Pris virkede som 3-4 noveller, der var kastet sammen for at danne et cashgrab af en roman.

Overordnet set en god Readathon, som jeg er pænt stolt af. Det bliver bedre og bedre for hver gang. Det forekommer mig dog at antallet af sider peaker her. Det var godt have en tredje bog, som backup, men det overrasker mig ikke at den forblev uåbnet.

Banner for Deweys readathon april 2025

Er der mere?

Hold dig opdateret på Instagram