Få nemmere ved at skrive hurtigt med Stephen King

Få nemmere ved at skrive hurtigt med Stephen King

At skrive tekster kan være svært, men du kan få nemmere ved at skrive hurtigt. Uanset hvor du skal bruge din tekst eller hvor lang du har behov for at teksten skal være, så er det bare svært at skrive. 

Stephen King er en af de mest produktive forfattere i verden og med bogen Om at Skrive, fortæller han om hvordan han er i stand til at sprøjte bøger ud årti efter årti. 

Fordi jeg ved at din tid er begrænset, har jeg samlet 5 takeaways fra Om at Skrive til dig, så du kan få nemmere ved at skrive hurtigt. 
God fornøjelse.

Lav ekkokammer med modtageren

Den gode tekst er relaterbar og relevant. Før du begynder at skrive din tekst, må du vide hvem tekstens modtager er. Stephen King anbefaler at du vælger én person, som du skriver til. Han kalder denne modtager for hans Ideallæser.

Forestil dig hvem du skriver til og sæt dig i Ideallæserens sted. Din tekst skal henvende sig til denne ene person, som befinde sig i en specifik situation. Desværre er der mange tekster, som handler om situationer, hvor personer deltager. Den type tekster virker uvedkommende.

Citat: Stephen King

Den personlige tekst er mere end en opremsning af funktioner og tal. Din opgave er at bygge et ekkokammer , hvor du kan være med din ideallæser.

Fordi du bygger op omkring din ideallæser, vil modtageren kunne genkende sig selv og relatere til din tekst. Din ideallæser vil kunne høre sit eget ekko i den situation, som du tager udgangspunkt i.

Din Ideallæser vil have artsfæller, så når du rammer den rigtige tone, vil andre modtagere også kunne genkende sig selv. Derfor kan du roligt være meget specifik. Den gode tekst rammer rent og breder sig ud i andre tekster, når du senere trækker tråde til dem.

Lyt for at kunne svare ordentligt

Når du ved hvem der er ideallæseren af din tekst, kan du finde ud af hvilke spørgsmål og situationer, der udspiller sig for ideallæseren. Der er stor forskel på hvorfor Storm på 42, som laver træskulpturer, og Elvira, på 18, der er skov- og naturarbejder, køber en motorsav.

Skriv til din Ideallæsers behov. Det er ikke nødvendigt at skrive til både Storm og Elvira i en tekst. Både Storm og Elvira vil genkende sig selv i din tekst, når du skriver ud fra deres behov og svarer på deres spørgsmål.

Citat: Stephen King

Find Ideallæsers spørgsmål, sæt dig i deres situation og vær sikker på at du forstår behovet, som ligger bag. Før du begynder at svare.
Du kan altid skrive en ny tekst, som samler flere Ideallæsere, når de har fået deres egen tekst.

Ved at have fundet et spørgsmål og en ideallæser, har du også fundet et sprog, du kan bruge og en niche, som du kan tale til. Det kaldes en Tone of Voice og er en vigtig del af at skrive en gribende tekst.

Lav overskrifter af tekstens temaer

Forarbejdet er den vigtigste del af din tekst. Når du har fundet din ideallæser, et spørgsmål, en situation og et behov, kan du danne dig et overblik. De detaljer og noter, som du har indsamlet indtil nu, skal inddeles i sektioner.

Hvis du har brug for hjælp, kan du tænke på Ernest Hemingway, der er kendt for at skrive historier på blot seks ord med en start, begyndelse og en slutning. Du har allerede historien og ordene. Nu mangler du blot at koge det ned til seks ord – eller mindre.

Dit materiale vil helt naturligt gruppere sig i temaer eller pointer. Lav en overskrift til hvert tema eller pointe. Sørg for at sektionerne er naturlige. Materiale, som ikke passer ind, kan bruges til en anden tekst, som du kan trække tråde til.

Når dine overskrifter er på plads, skal du fylde på. Ved at have lavet en simpel, kan du hurtigt skrive en god tekst.

Citat: Stephen King

Fordi du har fundet en person, som stiller et spørgsmål, der viser et personligt behov og præsenterer en niche, har du også fundet en masse materiale, som du kan skrive ud fra. Den person, som du skriver til, er rigtig. Derfor taler personen på en bestemt måde. Måske er personen fra Næstved, Aarhus eller vokset op i et hjem, hvor der tales Arabisk.

Både Børge og Frida har forskellige måder at tale om motorsaven på fordi de bruger den forskelligt. Din Ideallæser hører sit eget ekko, når du svarer på spørgsmål ud fra en forståelse for Ideallæserens behov. Og selvom du kun skriver til én person, så vil andre også kunne høre deres ekko i din tekst.

Skriv hurtigt, skidt og frokert

Når først du har styr på din fortællings forløb, sektioner og overskrifter, skal du i gang med at skrive. Dit første udkast skal gå stærkt. Lad din entusiasme være drivkraft for dit første udkast. Jo mere du stopper for at rette dig selv, jo mere vil du tvivle. Du kan rette bagefter. Nu skal du skrive al teksten og helst mere end du skal bruge i et hug. Du skal rette til bagefter.

Citat: Stephen King

Du har nu opbygget et forløb, der er opdelt i sekvenser, som venter på at blive udfyldt. Der er ingen grund til at spilde tiden på at stoppe op for at rette ting, som du kan fikse senere.

Skriv nøjagtigt som det falder dig ind og lad sålfejl være indtil der skal redigeres. Skriver du sætninger, som falder ved siden af din ideallæser eller rammer et andet behov, skal du lade dem stå.

Den næste fase i at skrive hurtigt er at omarbejde din tekst. Omarbejdningen tjener ikke noget formål, mens du skriver.

Skær mere fra end du er tryg ved

Når du har fyldt din rå tekst ind i din struktur, begynder omarbejdningen. Du skal finde ud af hvilke dele af din tekst, der skal skæres fra. Du skal rykke rundt på sætninger og måske skrive sætningerne til. Det det er nu at dine sætninger bliver elegante og præcise. Det er også nu der skal tilrettes fakta så datoer, navne osv. er korrekte.

Citat: Stephen King

Dine sætninger vil blive delt op og omskrevet. Nogle sætninger vil forsvinde ind i andre tekster eller ende i skraldespanden. Personligt har jeg det problem at mine sætninger stikker af. Det betyder at de skal deles op i 2-3 sætninger. Måske er du også en af dem, som bruger lang tid på at redigere fordi ordene sprøjter ud af fingrene på dig.

Og så er der korrekturlæsningen, som du med fordel kan slutte af med. Du vil dele sætninger op, omskrive andre og kassere dele. Det er spild af tid at læse korrektur på en sætning, hvis den bliver ændret eller fjernet fra teksten.

Skriv nu

Stephen Kings Om at Skrive er en skøn bog, som du kan lære meget af. Gysets mester bevæger sig ned skrivekunstens detaljer og øser ud af sin erfaringer. Der er så meget, som kan fremhæves og det sker tit at andre forfattere fremhæver Om at Skrive, som inspiration.

Du kan få fingrene i Om at Skrive her.

En grund til at Stephen King kan producere på et konstant højt niveau, er at han skriver hver dag. Han skriver nytårsaftensdag, på konens fødselsdag osv osv. Så skal du have noget ud af disse 5 takeaways, skal du i gang med at skrive. Tekstforfatning er som en muskel, der skal trænes og holdes i gang.
Så kom i gang med at skrive i dag og sæt tid af til at skrive hver dag.
Det er ikke mængden af tid, der er vigtig, men det at du har en daglig skrivepraksis.