Bibliotekaren har været i kamp og i laboratoriet. Han har nedkæmpet 12 bøger og fremskaffet nye, som en alkymist på amfetamin. Bøgerne er noget af en blandet landhandel, men sådan er det, når inspirationen er vægelsindet.
Denne gang bydes der på alt fra månefaser og spiritualitet til krimier og digtsamlinger. Men sådan er læsevanerne her på stedet. Det peger i alle retninger og alt bedømmes på sine egne vilkår.
Bibliotekaren er snart klar til en ny omgang i Bogcirklen.

Erfaringer fra denne bogcirkel er at turnaround på disse indlæg skal være højere. Jeg oprettede indlægget i september og har næsten læst nok bøger til den næste bogcirkel før jeg har postet dette indlæg.
Processen skal gøre mere strømlinet. En bog bør skrives ind, når den er læst. Det her har været en langsommelig og forfærdelig oplevelse præget af ugidelighed og dårlig samvittighed. Sådan burde det ikke være at have en blog.
Tricket er at skabe et forløb, som gør opgaverne nemme og ubesværede. Det føles som om at jeg også skrev dette i den sidste bogcirkel.
God fornøjelse
Til vi ses igen 🌱
- THEATR BATÖK af Jesper Wamsler
- DEN NIENDE INDSIGT af James Redfield
- FIRMAETS MAND af John Grisham
- SANDT VED DAGGRY af Ernest Hemingway
- DET SKABTES VAKLEN af Søren Ulrik Thomsen
- IDEALISTER af Hans Scherfig
- DE UNDERJORDISKE af Jack Keruoac
- MELLEM MÅNERNE af Amanda Schou
- THE GROWNUP af Gillian Flynn
- KÆRLIGHEDENS PRIS af Maria Hirse
- SHAKESPEARE-FORTÆLLINGER af Leon Garfield
- KÆRLIGHED VED FØRSTE HIK af Dennis Jürgensen

THEATR BATÖK af Jesper Wamsler
Theatr Batök er en samling af tekster, der er skrevet i perioden 1997-2022. Det giver teksterne en bred karakter, der både kommer til udtryk i struktur og behandling af emner, som døden, lykke og menneskets dilemmaer.
Det er tydeligt at teksterne ikke er tænkt sammen, men er en palet, der viser forskellige nuancer af Jesper Wamslers forfatterskab. Derfor undlod jeg hurtigt at læse flere stykker efter hinanden, men lod den enkelte tekst hvile i sig selv
Takeaway
Theatr Batök er faktisk den første tekstsamling af sin karakter, som jeg læste. Før denne bog havde jeg fx ikke læst en digtsamling. Det betød at jeg skulle danne mig mange erfaringer samtidig med at jeg absorberede ord, tanker og ideer, som Jesper Wamsler ønskede at formidle.
Jeg vil læse en igen ved en senere lejlighed for se hvordan den udvikler sig i takt med at jeg udvikler mig. Theatr Batök er måske ikke født sådan, men den vil vokse op og blive en målepind for min udvikling.
Er der mere?

DEN NIENDE INDSIGT af James Redfield
Den Niende Indsigt er et gateway drug. Bogen fungerer som et multitool til dem, som gerne vil prøve kræfter med det spirituelle, men ikke ved hvor de skal starte. At der er tale om en spændingsroman gør ideerne og koncepterne lettere at fordøje
Takeaway
Som den første bog vi læste i Zenhavnens Bogklub gav Den Niende Indsigt os en dybere forståelse for hvordan kommunikation og traumer påvirker hinanden og hvordan bevidstheden om begge kan have vidt rækkende følgevirkninger.
Er der mere?

FIRMAETS MAND af John Grisham
Firmaets mand tager udgangspunkt i de strukturer, der ligger bag organiseret kriminalitet og hvor svært det er at optrevle dem. Vi følger en unge advokat, der opdager at han indirekte arbejde for Mafiaen og samarbejdet med FBI for at bringe deres forehavende for en domstol.
Bogen er filmatiseret med Tom Cruise i hovedrollen. På rollelisten er desuden Ed Harris, Gene Hackman og Holly Hunter.
Takeaway
Bøger, som Firmaets Mand er lever højt på spændingen og falder fra hinanden ved sammenhængen. Der er flere gange, hvor man skulle tro at John Grisham har glemt hvad han selv har skrevet og hvor fx dialoger bare er kluntet. Bogen er ganske underholdende og kan inhaleres relativt hurtigt.
Er der mere?

SANDT VED DAGGRY af Ernest Hemingway
Tag med til Afrika, hvor der drikke øl og jages løver. Hemingway er den hvide frelser, der afvikler konflikter og drikker øl. Der er også tidspunkter, hvor han jager løver og drikker øl. Til tider han også whiskey og forfører jomfrulige piger fra de omkring liggende stamemr.
Denne bog af Hemingway er udgivet efter hans død og er redigeret af hans søn. Det kan tydeligt mærkes at der ikke er tale om et færdig værk.
Takeaway
Vil du gerne læse Hemingway og blive klogere på forfatterskabet, der rost til skyerne og tilbage igen, skal du holde dig fra Sandt ved Daggry. Selvom der er gode beskrivelser af Afrika, så drukner de i øl og pisset fra den hvide frelser.
Er der mere?
- LINKS
- LINKS

DET SKABTES VAKLEN af Søren Ulrik Thomsen
Det værk af Søren Ulrich Thomsen er det mest kompakte, som jeg har læst. Den måde, hvorpå han leger med sproget, og overrasket ved hvert hjørne, er en inspiration. Det er virkelig svært for mig at læse ham uden at blive nødt til at stoppe op og begynde at skrive selv.
Mageløst.
Takeaway
Indtil videre er Det skabtes vaklen mit yndlings værk af Søren Ulrich Thomsen. Forklaringen vil komme senere, når der bliver skrevet om fx Cityslang.
Hvis du gerne vil læse en samling af dansk litteratur, som kan inspirere, kan du starte her.
Er der mere?
- Søren Ulrik Thomsens hjemmeside
- Interview med Søren Ulrik Thomsen
- Dyk ned i Søren Ulrik Thomsens forfatterskab

IDEALISTER af Hans Scherfig
Hans Scherfig har en særlig plads hos mig, som han deler med Leif Panduro. Personerne i bogen kan mærkes og man kan livligt forstille sig hvordan og hvorfor de gør, som de gør.
Handlingen i Idealister er ikke båret frem af handlingen, men af personerne, der skiftes til at fucke op og give køb på deres idealer.
og i sidste ende ender det hele med at tage fusen på en.
Takeaway
Selv efter årtier er beskrivelserne af personerne nærværende. Det er de fordi der ikke analyseres på deres handlinger eller moraliseres på læsernes vegne. Det er befriende at kunne gøre sig sine egne observationer og gætte sig frem til hvor det hele skal ende henne.
Er der mere?

DE UNDERJORDISKE af Jack Kerouac
Det løbske godstog af en skrivestil gør at De Underjordiske er svær at slippe. Jeg er i tvivl om Jack Kerouac trak vejret, mens han skrev den dobbeltklæbende fortælling. Hovedpersonen, som indirekte, er forfatteren selv, og det kan mærkes. Skrivestilen bliver til tider usammenhængende, hvilket får samtalerne til at fremstå ægte.
De Underjordiske tager os på druk i en svunden tid, hvor digtere var digtere. Hvor hyggeracisme, chauvinisme og seksualfrigørelse florer frit i daglig tale og adfærd. Bogen beskriver flere vinkler på den samme epoke omkring et kærlighedsforhold, der saboteres af virkelighedsflugt, lavt selvværd og ubeslutsomhed.
Takeaway
En af de ting, som jeg fik med fra De Underjordiske var citatet: ”I to passer godt sammen, og det er godt for jer begge to.”.
Those are words to live by! Om det er din ven, kæreste eller kollega. Opsøg mennesker, som efterlader dig, og folk omkring dig, med indtrykket af den synergi.
Er der mere?

MELLEM MÅNERNE af Amanda Schou
Mellem Månerne fungerer, som et årshjul, hvor du får indføring i månefaserne og de elementer, som korrelerer med dem. Amanda Schou har et poetisk sprog, som fremkalder en masse billeder i det indre og giver genklang længe. Nogle gange træder det poetiske for langt frem og skygger for det som egentlig er vigtigt. Det er ikke en dårlig, men man kan godt fare vild, som læser.
Takeaway
Har du en interesse i astrologi, tarotkort og månefaser, men vide ikke hvor du skal starte? Så er Mellem Månerne bogen for dig. Er du også kvinde, eller ønsker du et feminint perspektiv på verden, så er du for alvor kommet til det rette sted. Mellem Månerne er en solid drabant, som vil berige dine færden gennem året.
Er der mere?

THE GROWNUP af Gillian Flynn
Til trods for at være klassificeret som en spændingsroman, så er The Grownup hurtigt læst. Jeg tyggede mig igennem bogen på et par timer i løbet af min Readathon.
Det gør dog ikke bogen mindre god. Den er overraskende og bærer nogle gode elementer af thriller med sig, som gør at læseren ikke kan regne ud, hvor det hele fører hen
Det sker sjældent for mig.
Takeaway
Det er fedt at randomly finde en bog, der har så høj kvalitet, som The Grownup. Gillian Flynn har en medrivende, udfordrende og iderig skrivestil. Det kommer til udtryk ved at de ting, som man læser ofte åbenbares med nye betydninger senere hen.
Gillian Flynn er som en tryllekunstner, der får dig til at se i en retning for på samme tid at gøre noget et andet sted. Pludselig dukker noget frem, som du slet ikke var klar over du havde misset. Det giver en høj genlæsningsværdi.
Er der mere?

KÆRLIGHEDENS PRIS af Maria HIrse
Den anden af de to bøger, som jeg fik tygget mig i gennem ved Deweys Readathon i efteråret, var Kærlighedens Pris
Bogen handler om en ung kvinde, der rejser fra sit hjemland for at tjene penge, som Værtinde. Der er en masse dramatiske og voldelige sekvenser i Kærlighedens Pris, som skal virke overraskende på læseren.
Det mest overraskende er dog hvor hurtigt Hovedpersonen er i stand til at glemme tydelige fysiske skader, mens ting, som skete årtier tilbage, har en vedvarende fremtrædende rolle.
Takeaway
Det er min første erfaring med at læse denne type bog. Kærlighedens Pris bruger meget tid på tøj, berøring og ånde. Der bruges virkelig meget tid på ånde. Til gengæld er sammenhængskraft ikke noget, som har så stor betydning.
Det er generelt et problem at Kærlighedens Pris foregår i en verden, hvor dagen før er glemt og planer er noget man fortæller man har, uden at fortælle om indholdet af planen.
Er der mere?

SHAKESPEARE-FORTÆLLINGER af Leon Garfield
I engang på en ungdomsuddannelse købte jeg denne opsamling for at snyde mig vej til en bedre stil. Vi skulle læse Shakespeare, så hvorfor ikke finde en genvej til at sammenligne tekster.
Bogen blev ikke læst og her årtier, har jeg optil flere gange prøvet at tygge mig vej igennem bogen. Beviset på forsøgene lå som utalige bogmærker spredte med løs hånd gennem bogen.
Takeaway
Selvom bogen er skrevet til elever i folkeskole, så er den virkelig tør. Der var dog mange referencer, som jeg ikke anede kom fra Shakespeare, så det var en glædelig opdagelse.
Det her er sgu ikke en videre god bog. Min anbefaling vil være at finde et stykke af Shakespeare og så dykke ned i det fremfor at tage en tour de force gennem 12 værker. Det er dog en god bog at falde i søvntil.

KÆRLIGHED VED FØRSTE HIK af Dennis Jürgensen
Hvis du voksede op i 90’erne har du med sikkerhed læst en af Dennis Jürgensens bøger. Freddy og monstrene har et gateway-drug for mig ind en medrivende og humoristisk verden.
Da jeg faldt over Kærlighed ved Første Hik var der ingen tvivl om at det var en bog, som jeg måtte læse. Først og fremmest for nostalgiens skyld, men og så for at se om Dennis Jürgensen havde kunne klare tidens ubarmhjertige prøvelser.
Takeaway
Dennis Jürgensen står distancen. Selvom mange ting er virkelig forældede, beskriver han hvordan det er at være ung med hormoner, tvivl og akavethed racende rundt i kroppen.
Dialogerne er noget helt særligt. Man kan nærmest høre personerne tale. Det er fordi de har deres egen måde at tale på og ikke er generiske. I det hele taget fungerer bogen virkelig godt og jeg er kæmpe fan af skrivestilen og måden han håndterer dialoger.
Skriv et svar