Bogcover: Greg McKeown, Essentialism

Få kontrol med 5 råd fra bogen Essentialism

Som iværksætter kan det være svært at gennemskue hvad der er vigtigt for din forretning. Heldigvis er der hjælp på vej. 

Her er 5 gode råd fra bogen Essentialism, som vil hjælpe dig til at få kontrol over din forretning.

De 5 råd er håndplukket til dig, som er iværksætter og som synes at det er svært at komme igennem til kunder selvom du sidder med det bedste produkt siden lanceringen af opvaskebørsten.

Essentialisme kan forklares med tre ord: “less but better”.  
De 5 råd giver dig kontrol ved at vise dig hvordan du mestre Essentialime.

Gør mindre med bedre resultater

Du er din egen redaktør. Det er dig, der bestemmer hvad der skal lægges til og trækkes fra. Desværre er det helt naturligt at du har svært ved at vælge noget fra. Det gælder alt fra kunder til produkter.

Frygten for at gå glip af noget, kaldes FOMO. Fear of Missing Out handler om at du er bange for at træffe den forkerte beslutning. Du prøver at vælge det hele og ender med at være overfladisk eller virke fraværende. Dine kunder kan ikke se sig selv, som dine kunder, hvilket fører til at de finder på noget andet.

Citat: Greg McKeown fra Essentialism

Det er ikke nødvendigt at ramme mange kunder, hvis du rammer dine kunder rigtigt. Rådet fra Essentialism er at skære fra for at blive præcis. Du behøver ikke at gå i dybden med alting på en gang.

Du skal fortælle det, som er relevant for din kunde. Og skulle du få idéer, som ikke passer ind lige nu, kan du altid bruge dem en anden gang.
Lav en liste med dine idéer, og hiv listen frem, når du er klar til at bevæge dig videre mod noget nyt.

Skab store fremskridt med små tests

Som iværksætter kan du sidde med en lille imposter i maven, som fortæller dig at du skal gøre mere før du kan lancere. Det kunne ikke være længere fra sandheden.

Sandheden er at uanset hvor meget eller hvor lidt du gør, så vil dine kunder vise dig noget, som du ikke kunne forudse. Derfor får du mere ud af at lancere hurtigt og rette op, når kunderne har givet dig feedback.

Citat: Greg McKeown fra Essentialism

Din hurtige og umiddelbare lancering er det, som man kalder et minimal viable product. Du behøver meget få elementer for at gennemskue hvilke dele, der skal blive og hvilke dele, der skal skride.

Når du gemmer dit produkt væk og pusler med det, som du synes er vigtigt, bliver dit produkt teoretisk. Ved at bringe dine kunder i spil, bliver det praktisk.
Og fordi det bliver praktisk, kan du finde ud af hvilke dele, der er vigtigt for dine kunder.

Rådet fra Essentialism er at finde fejlene hurtigt, så du kan rette til ud fra det, som der er brug for.

Start fra nul

Når du starter din forretning op, skal du indsamle værktøj, som skal bruges i din produktion. Det kan være alt fra et bookingsystem til en traktor eller et mobilabonnement. 

Mens du er i gang med at drive din forretning, vil dit værktøj komme til sin ret i takt med at det bliver brugt. En klassisk forfejl er at betale for et værktøj, som måske har flere funktioner end du nogensinde får brug for.

Citat: Greg McKeown fra Essentialism

Et trick, som du kan bruge til at skære det overflødige fra, er zero-based budget. Det betyder at alt fra værktøj til produkter skal berettiges fra nul. 

Du kan stille spørgsmål, som: 

  • ville jeg investere i det her i dag?
  • bruger jeg de funktioner, som jeg betaler for?
  • ville jeg anbefale det her værktøj til andre?

Ved at planlægge denne øvelse, vil du sætte mere pris på det, som du har og sætte en stopper for formålsløse og uhensigtsmæssige udgifter.

Forstå andres motivation

Når du skal i kontakt med dine kunder, bør du huske at dine kunder ikke motiveres ens. Derfor skal der også forskellige virkemidler til.

Når du sætter dig ind i hvem du taler med, virker du interesseret og kan stille relevante spørgsmål. På samme måde har du nemmere ved at sælge dit produkt, hvis du har sat dig ind i hvorfor og hvordan det bliver brugt af din kunde.

Billede af citat om at forstå andres synspunkt fra Greg McKeowns bog: Essentialism

Den største fordel ved at vide hvem du taler til og hvilke behov du kan dække, er at du sparer alle parter en masse tid. Og hvis du har svært ved at sætte ord på din kundes motivation og behov, så er det nok spild af tid for begge parter.

Sælg til dem, som har gavn af dit produkt og tal ud fra det,  som giver mening for din kunde. Du er ikke helten i fortællingen om salget; det er din kunde. Derfor skal du overlade rampelyset til din kunde.

Sæt ord på dine dealbreakers

Sæt ord på dine dealbreakers hver gang du starter noget nyt op. Det er allerførste led i din afgrænsning og det er det vigtigste. Find ud af hvilke kunder du ønsker at undgå, hvor meget kredit vil du give, hvor mange SoMe-posts er for mange osv osv

Skriv ned hvor stregen går. Din afgrænsning er et løfte til dig selv, som sikrer at du kan stå fast, når virkeligheden overhaler dig indenom. Uden en klar afgrænsning, vil du blive tromlet ned og virke utroværdig. Og salg handler først og fremmest om troværdighed.

Citat: Greg McKeown fra Essentialism

En håndfuld dealbreakers for hver af dine aktiviteter kan spare dig for en masse tid og penge. Det vil også pege dig i det rigtige retning, når du skal træffe nye beslutninger. Muligheder er der nok af, men hvis du takker Ja til alle muligheder, får du mindre tid til den mulighed, som er den rigtige for dig og din forretning.

Tag kontrol med Essentialisme

Bogen Essentialism er et overflødighedshorn af potente pointer og tankeværkende principper,  Der kunne nemt skrives en takeaway for hvert af bogens 20+ kapitler.

Her har du fået de 5 takeaways, som først faldt mig ind, hvilket er min måde at følge mantraet: Less but better.

Du kan købe Essentialism her.

Du kan få mere kontrol over din forretning, når du har fokus på afgrænsninger. 
Med de 5 takeaways, som jeg har plukket til dig, kan du få bedre kunder og produkter og komme af med unødvendige udgifter. Desuden vil du blive forstået og få nemmere ved at forstå dine kunder.


Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *