Billede af bogen Den Niende Indsigt liggende på et bord

Den Niende Indsigt

I forårssæsonen har Zenhavnens Bogklub læst Den Niende Indsigt af James Redfield. Der er tale om en roman med et spirituelt udgangspunkt, der læner sig op ad mange filosofiske og psykologiske tanker. Der er som sådan ikke nogen nye elementer i bogen, men at bruge roman-formen, som fortælleredskab er atypisk.

Der er to ting, som du skal være opmærksom på, når du læser Den Niende Indsigt. Det ene opmærksomhedspunkt er at bogen tager sig nogle friheder, når der kommer til videnskaben. Det andet opmærksomhedspunkt er at Den Niende Indsigt er en introspektiv opdagelsesrejse i roman form.

Kommende arrangementer

Indholdsfortegnelse

Den Niende Indsigt i en hængekøje

Fortolkningsfrihed

Selvom Den Niende Indsigt ikke påkalder sig faglitteraturen, så har den stadig holdninger til det faglitteraturen. Det er egentlig farligt, men noget, som læseren kan være opmærksom på og navigere i. Fx når evolutionen opdeles i stykker, som passer ind i den virkelighed, som James Redfield abonnerer på.

Jeg får det helt kvalmt over den arrogance, der ligger i at nogen som helst versioner af mennesket er evolutionens højdepunkt. Til gengæld er jeg rørende enig i at evolutionens kæde hopper af, når vi opererer ud fra ideen om et nulsumsspil. Et nulsumsspil er groft sagt, når alle interaktioner ses, som transaktioner, hvor der er en vinder eller en taber.

Fantasiens visdom

Hvis du går til Den Niende Indsigt med en rationel eller nøgtern linse, vil du gå glip af meget af den visdom, som bogen serverer for dig. For mig handler bogen mere om at forstå hvordan vi kan skabe synergi med vores omgivelser og øge den energi, der er overalt omkring os.

Den Niende Indsigt handler meget om respekt for omgivelserne; om det er en plante eller en person, og om at kommunikere på en måde, der gør at alle involverede bliver berigede. Det handler således mere om fællesskabet end om individet.

Billedet viser romanen Den Niende Indsigt i en hængekøje
Læs med om romanen Den Niende INdsigt.

Vær bevidst om din energi

I Zenhavnens Bogklub brugte vi indsigterne aktivt, mens vi læste Den Niende Indsigt. Vi gav den enkelte lov til at snakke om bogen, men alle lyttede og når personen var færdig, blev der stillet spørgsmål. Herefter bevægede vi også videre til den næste person.

I Bogklubben får alle tid til at komme med deres udlægning af bogen ved at svare på tre faste spørgsmål. De andre lytter og kan komme med input, når udlægningen er afsluttet. Det gør ikke noget at du gentager hvad andre har sagt. Tværtimod bekræfter det at vi er enige og giver en ro gennem anerkendelse.

Hele denne proces kan virke både som noget langsommeligt hippie-shit, men det gjorde at vi gik fra vores session med fornyet energi. Formålet med vores samtaler og samvær var ikke at den enkelte bliver hørt, men at alle følte sig hørt.

Ude i virkelighed, kan du spørge dig selv om Du har efterladt din samtalepartner med fornyet energi eller om du bare snakker for at få energi fra andre. Selvom det lyder kontraintuitivt, så er der mere energi at hente i at efterlade andre med mere energi end ved at tage deres energi.

Billede af bogen Den Niende Indsigt liggende på et bord

Romanens arvegods

Der er mange tanker, som Den Niende Indsigt låner lemfældigt fra. Der er nogle løse referencer til Biblen, og andre religiøse tekster og fordi der er tale om en roman, så er der ingen referencer. Der trækkes direkte og indirekte på Myers Briggs personlighedstyperne og Minervamodellen, når bogen opfinder fire dualistiske personlighedstyper.

I perioden, hvor Den Niende Indsigt er skrevet, havde man især i den vestlige verden en forestilling om at større forandringer var inde for rækkevidde. Det samme kan siges om Nuets Kraft, som trækker på de samme tanker og udkom en håndfuld år efter Den Niende Indsigt. Forestilling var koblet op på det forestående årtusindeskifte, som blev tillagt en masse værdi.

Jeg er dog overbevist om at Universet, Gud eller hvad end der er skyld i vores eksistens er pænt ligeglad hvad en pave besluttede i 1582, da han skabte den gregorianske kalender. Det er ikke fordi der har siddet nogen for millioner af år siden og sagt ”Hey! Vi skal lige rette evolutionen og universet ind efter hvad nogen foretager sig i Rom på et tidspunkt, der er så langt ude i fremtiden at alt hvad vi ser nu, er forfaldet og genopstået, som noget andet flere tusinde gange.

Billedet viser Den Niende Indsigt og en morgenkomplet hos Hyggenygge.

En roman, der giver dig selvindsigt

Der er virkelig meget at hente i Den Niende Indsigt, hvis du er villig til at give den plads, og accepterer bogens præmisser. Hvis du læser bogen hurtigt og forventer at den har noget konkret at sige om den verden, som vi lever, vil du blive svært skuffet.

Jeg har læst Den Niende Indsigt op til flere gange og margenerne er plastret ind i noter, tanker og referencer. Hver gang jeg læser bogen, samler jeg noget nyt op, som jeg kan arbejde med. Hvis man vil have noget mere håndgribeligt, vil jeg anbefale Nuets Kraft, der dækker de samme pointer, men har nogle referencer og konkrete øvelser, som du kan lave.

Den Niende Indsigt er en bog, som kræver en villig læser, men som og kan inhaleres, som en roman. Det er en udmærket bog, der fungerer lidt som en spirituel Indiana Jones, som kan, men ikke behøver at blive taget alt for seriøst.

Er der mere?

Følg med ovre på Instagram