Dilbert-princippet under lup: Undersat og uddateret

Du kender måske Dilbert. Den bebrillede ingeniør med det strittende slips, der er skabt af Scott Adams. Og hvis ikke, kan du sagtens få noget ud af dette stykke med Petitstof.
Det handler bøger. Det handler om forståelsen af en bog. Det handler om hvordan du finder inspiration til en ny bog.
Og så handler det også lidt om Dilbert og den tidsånd, som han er skabt af.

ET TYKT LAG AF LEVN

Dilbert-princippet er et levn fra det 20. århundrede. Det er der ingen vej udenom. Det forhindrer dog ikke bogen og tegneserien, som helhed i at give et indblik i hvor absurd den teknologiske udvikling fremstod i 90’erne og hvor lidt af udviklingen vi kunne forudse.

Ovredrevet lederlede

Grundlæggende handler Dilbert-princippet om det absurde ved at arbejde på et kontor. Et mystisk sted, hvor det er vigtigere at se travl ud end at lave noget og hvor ansvar er noget, som man skal af med hurtigst muligt. For ingen vil have ansvaret før det er ensbetydende med at kunne tage ansvaret på en succes. Scott Adams leverer med bogen en bredside med ledelseslagene. Der lægges ikke fingre i mellem. Til gengæld bliver der til tider smurt lige lovlig tykt på.

Tydeligt utroværdigt

Flere gange fremstår det hele utroværdigt og absurd for absurditetens skyld, men det modsatte postuleres. Det sker især når læseren præsenteres for indsendte mails fra læsere, der indeholder formuleringer, som: ”Her er en sand historie fra det virkelige liv.”. Disse e-mails virker mere forstyrrende end noget andet og tjener ikke meget andet formål end at buffe antallet af sider op.

ET INDBLIK I INSPIRATION

På vejen gennem Dilbert-princippet vil man støde på forskelle elementer, som enten kan have inspireret andre eller som trækker på ideologiske strømninger. I løbet af bogen møder vi fx dinosauren Bob, der er ultravoldelig og konfronterende. Disse karaktertræk finder du også hos Wulffmorgenthaler i Flodhesten Dolph. De har dog benyttet konceptet langt mere end Scott Adams.

teoretiske strømninger

Blandt de strømninger, som bliver taget under behandling, er New Public Management og Garbage Can Theory. New Public Management kan beskrives som et ønske om at komme unødvendigt bureaukrati til livs gennem konkurrence og markedets frie bevægelighed. Mens at Garbage Can Theory kan forklare, som værende beslutningsbaseret bevisførelse.

På normalt dansk vil det sige at der træffes en beslutning og så findes beviset for at det er den rigtige beslutning, i stedet for at træffe beslutninger på baggrund af beviselig effekt.

UNDERSAT, ULÆSELIG og USAMMENHÆNGENDE

Når man læser en bog, der er blevet oversat, er det vigtigt at oversættelsen ikke forstyrrer læsningen. Desværre lider Dilbert-princippet en undersættelse af materialet. En grund til det er at oversætteren er fejlcastet. Paul Schøitt, der har begået oversættelsen, er tydeligt ikke stedkendt i hverken ingeniørfaget eller EDB, som det hed dengang.

Denne fejlcasting betyder at enkelte ord oversættes direkte og dermed falder til jorden hårdt. Eksempler på dette er begrebet Task force, som jeg antager at det er, bliver oversat til udrykningsstyrke og slagstyrke. Så undersættelsen er ikke konsekvent i at være forkert.

Smal og grå på off-white

Der sker også et eller andet skørt med opsætningen af bogen. Striberne er normalt i a4-format, men er blevet nedfotograferet. Desuden er bogstaverne i taleboblerne skrevet i en font, der er smal og grålig på off-white papir. Det gør flere teksterne ulæselige uden en lup. Den er god nok. Jeg er blevet nødt til at finde en lup og endda spørge andre om de havde det samme problem, da jeg følte mig umådeligt gammel.
Heldigvis var det ikke kun mig.

Mere luft end indhold

En tredje udfordring, som Dilbert-princippet har, at bogen skifter retning i den sidste del. Det er som om de sidste 50 sider er tilføjet uafhængigt af resten af bogen. Pludselig drages der konklusioner på kapitlerne og der refereres tilbage til tidligere sider; altså inden for de sidste 50 sider.
Hvis du sidder der ude og er aspirerende forfatter eller redaktør kan du sagtens bruge Dilbert-princippet til se hvordan du ikke skal gøre.

Hvad skal du med Dilbert-princippet?

Du kan måske undres over hvorfor jeg har tygget mig i gennem Dilbert-princippet. Det kom sig faktisk af at Tim Ferriss anbefalede den, som en bog, der kunne bruges til at lære sprog. Det smarte er at den giver et kendskab til hvordan man taler blandt ingeniører og i IT-verden. Jeg tror dog ikke at selv om han sagde Dilbert-princippet at han mente denne bog, men en af seriehæfterne. Idéen er god, men der er tydeligvis udfordringer ved tilgangen.

Det kunne nemt havde været bedre

Min tanke var undervejs at oversætteren kommer fra et Ekstra Bladet-publikum og er blevet værget til at oversætte for ingeniører. Det gør at bogen, der i forvejen er svær at læse, henvender sig til en læser, som ikke får bogen i hænderne.

Det har været sjovt og hyggeligt at læse Dilbert-princippet til trods for de mange benspænd, som bogen indeholder. Jeg er glad for at have en Readathon, som gav mig muligheden for at have Dilbert-princippet under målrettet behandling.

Min anbefaling er at du læser en Dilbert-tegneserie, finder en pendant på et sprog, som du gerne vil lære og bruger dem til at sammenligne med. Det behøver dog ikke være Dilbert. Jeg leger fx med om at bruge Asterix indta’r Rom eller Den Lille Prins, som pseudo-parlør i stedet.

Er der mere?

Dilbert-blog ved Adam Scott

Tim Ferriss interviewer Scott Adams

Min readathon med Dilbert-princippet


Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *