Back to Black: Iscenesat selvmedicinering

Back to Black: Iscenesat selvmedicinering

Lad os starte med en indrømmelse. Mit kendskab til Amy Winehouse var meget overfladisk, da vi, i april, ramte biografsæderne for at se Back to Black. Dette er titlen på filmen om Amy Winehouse, hendes sidste album og sangen, der handler om håndteringen af tab.
Derfor er nærværende artikel publiceret på årsdagen for Amy Winehouses død.


Frelste martyrer og malplacerede paparazzo

Man skal ikke vide særlig meget om Amy Winehouse for at vide at hun ikke kom fra en kernefamilie og at hendes forhold ikke var de bedste. De to typer af relationer får dog ikke meget dybde, men fremstilles med hengivenhed især hendes far og flammen Blake virker sympatiske frelsere, der hvirvles ind i orkanen Amy.

Forholdet til ugebladenes fotografer har også en fremtrædende rolle, mens alt det som var spændende og kunne give Back to Black noget tyngde er skubbet i baggrunden til fordel for billeder af folk, der tager billeder. Og det er ikke på den spændende meta måde, men sådan at man er i tvivl om statisterne var det samme sted, som skuespillerne.

Filmen virker i det hele taget som om den er optaget på en soundstage. Det har både indflydelse på det visuelle udtryk og på lyden, der er ensartet og flad. Det ensartede og det lade er et gennemgående problem for Back to Black, som er en film, der burde være råt og rustikt for at matche det liv, som kendetegnede Amy Winehouse.

Spice up your life?

Efter at spilletiden på 2 timer, efterlader Back to Black mig med en undren over hvad filmen egentlig ville. Filmen er som et Instagram highlight reel sammensat Amy Winehouses musikvideoer, pressemateriale og optrædener.

Baseret på hvad hun selv siger i filmen; I’m no Spice Girl, så ville Amy Winehouse hade Back to Black. Filmen minder mere om Spice World filmen end om sangen Back to Black. Derfor er det også tragisk komisk at undertitlen er Her Music. Her Life. Her Legacy.

Hvorfor drikker Amy?

Der er noget helt galt med fortællingen. Vi oplever en 18-årig pige, der midt på dagen sidder alene på en bar og drikke en drink med 4 forskellige slags alkohol. Det er altså ikke noget, som man bare lige finder på fordi man har lyst og det er nok heller ikke der man starter efter frokost på en onsdag.

Den ekstreme tilgang til alkohol er et gennemgående tema i Back to Black, men vi får aldrig en forklaring på hvad der egentlig foregår inde i hovedet på Amy Winehouse. Det er dog tydeligt at hun fra en sart sjæl, der pendlede mellem kreativ og selvdestruktiv. Ofte var det ene katalysator for det andet.
Rækkefølgen er irrelevant.

Det hele er tell, don’t show, og hvis vi får et kig ind bag bagtæppet, er det først, når der er sprittet af, højglanspoleret og nogen står klar til at fortælle om at der tidligere både har været selvskade, bulimi og meget andet. Det er dog ikke noget, som vi oplever eller får en forståelse af hvorfor det sker. Det gjorde det bare – på et tidspunkt.

Formularisk streaming-film

Alt i Back to Black virker poleret og iscenesat. Om Amy Winehouse sidder med sin guitar og synger på teenage-værelset, er i studie eller optræder live for 30 eller 30.000 mennesker, så er lyden ens.
Om hun er hjemme hos sin bedstemor, i zoologisk have eller vi ser en festival optræden for 30.000 mennesker, virker det ikke som om der er andre mennesker i miles omkreds.

Det er tydeligt at der er en rørende fortælling om en sensitiv sjæl, der havde svært og manglede omsorg. Som selvmedicinerede i stedet for at pleje sin mentalhygiejne. En fortælling om dysfunktionelle familier og forhold, som afbødes gennem hvad end selvmedicinering, der byder sig.

Det hele bliver desværre indkapslet i et glansbillede, der er Spice Girls værdigt og så tidstypisk for 20’erne; og streaming-tjenesterne, at du er bedre stillet med at se et mix af Amy Winehouse-videoer på YouTube.

Misforstå mig ret. Back to Black er ikke en dårlig film. Det er heller ikke en god film. Stream Back to Black på en regnvejrsdag, hvor du alligevel doom-scroller gennem mulighederne.

Er der mere?

Her er et par videoer, som vil give dig et bedrer indblik i Amy Winehouse end Back to Black giver:

Back To Black Explained: Why The Controversial Amy Winehouse Biopic Doesn’t Work (YouTube)

Dokumentar: The Untold Struggles of Amy Winehouse (YouTube)

Amy Winehouse unseen & uncut interview 2006 (YouTube)