Denne udgave af Throwback Thursday omhandler Naser Khaders bog: Ære og Skam, som udforsker islamisk familie- og livsmønster. Dette indlæg reflekterer over bogens relevans, værdien af tilbageblik og personlige minder om læseoplevelsen.
Fra tid til anden udgives der skrivelser på APOCO.dk, som kommer fra andre medier. Det kan fx være artikler fra en avis, en nedlagt hjemmeside eller posts fra sociale medier, som træder frem i min hukommelse.
Denne udgave af Throwback Thursday skal vi over til Lindbjerg.org, hvor jeg var samfundsdebattør og boganmelder. Den hobby blev skiftet ud med 5 år på CBS og nu har jeg i stedet hjemmesiden, som du befinder dig på.
Læs med om Naser Khaders Ære og Skam nedenfor:
- PROLOG: Engang var jeg amatør religionsforsker
- Lindbjerg.org om Ære og Skam
- EPILOG: TBT virker efter hensigten
PROLOG: Engang var jeg amatør religionsforsker
Denne udgave af TBT rækker til min tid, som amatør religionsforsker på Lindbjerg.org, hvor jeg læste Naser Khaders bog Ære og Skam. Det var en tid, hvor bøger om religioner var i fast rotation. Dels fordi det var spændende og fordi jeg gerne ville vide hvad jeg snakkede om, hvis jeg endelig skulle samtale om religion.
Størstedelen af Ære og Skam blev læst i løbet af mit første Readathon og efterfølgende fik bogen disse ord med på vejen
Lindbjerg.org om Ære og Skam
I min søgen efter en større indsigt i Islam, som ofte diskuteres og gøres til syndebuk for mange ting, har jeg fundet en masse bøger om emnet, der skal bidrage til min viden.
Naser Khaders “Ære og Skam” med undertitlen “Det islamiske familie- og livsmønster – fra undfangelse til grav” er nok en af de kendteste danske bøger om Islam, så da jeg faldt over den til 20,- hos Vangsgaards var det oplagt at få syn for sagen.
Bagsiden af bogen fortæller at: “Naser Khaders bog giver en solid baggrundsviden og afmystificerer muslimernes religion, familie- og livsmønster samt skikke normer og værdier. “Ære og Skam” er et vigtigt indlæg i debatten om indvandrere og flygtninge”.
En Individuel Islamsk virkelighed
“Ære og Skam” har til formål at tænde op under en anden side af den debat, som ofte slår ud i lys lue rundt om i landet. Bogen giver en indsigt i, hvad der ligger til grund for den religiøse tankegang, som de fleste har en holdning til, men de færreste sætter sig ind i.
Dertil skal det siges, at dette er gjort et par gange før; af lignende bøger kan nævnes “Biblen & Koranen” af Merete Engel og “Hvordan staver man til Gud?” af Marc Gellman og Thomas Hartman (ikke komikeren).
Forskellen mellem disse bøger og Naser Khaders bog, er at de ikke stikker dybere end at påpege ligheder og forskelle: Islam er trods alt en af de tre abrahamitiske religioner; de andre to er jødedommen og kristendommen, mens “Ære og Skam” hiver to ekstra begreber ind, som fremgår af titlen.
Man kan sagtens tillade sig at sige, at de nævnte bøger har en overfladisk tilgang til sammenligningerne, mens at “Ære og Skam” vælger at vinkle sig i forhold til den virkelighed, som Naser Khader oplever.
Utjenlige skræmmeeksempler
Naser Khader har med sin bog valgt at samle op på det islamiske familie- og livsmønster og følge det fra undfangelse til grav, for derefter at definere den nedarvede ære og skam via fx begrebet a’ib, der dækker over den skam, som tilføres familien, samt hvordan og hvorfor.
Islam er, ligesom de andre abrahamitiske religioner; jøde- og kristendommen, patriarkalsk opbygget. Det betyder, at det er manden, der er familiens overhoved, og at det er hans opgave at beskytte og regere. Vi skal ikke mere end tre generationer tilbage, før den danske familiestruktur var bygget op omkring en dominerende faderfigur, mens kvinderne var en “handelsvare”, der skulle sikre familiens ære med sin renhed.
Stillet op på den måde kan man sige, at vi, som danskere, har langt mere til fælles med muslimerne end vi umiddelbart går og tror; hvilket gør det fjollet at bruge dem som skræmmeeksempel.
Familien først
Noget, jeg har fået ud af “Ære og Skam” er en indsigt i, hvordan det feudale familieliv hang og hænger sammen, og hvordan vi i den vestlige del af verden er nået dertil, hvor vi er i dag. Mine tanker fløj i hvert fald tit af sted til tænkere, som bl.a. Pierre Bourdieu, der har behandlet lige netop dette.
Men for lige at vende tilbage til Naser Khader og hans bog, så handler den meget om at skitsere Islam, som en religion og kultur, som sætter familien først. Hvor det, at beskytte familiens ære og undgå skam ud fra Koranens ord, er vigtigt.
Han bevæger sig således indover alle mulige af livets facetter, mens han manøvrer sig uden om faldgruberne, der er i at være forherligende eller fordømmende.
Naser Khader på vildspor
Det kommer egentlig ikke bag på mig, at “Ære og Skam” tilbage i 90’erne blev en bestseller; den svarer på masse spørgsmål og er egentlig velskrevet. Men nogle gange roder Naser Khader sig ud på et vildspor, hvor han vrøvler. Et eksempel på dette er da han snakker om, hvordan moskeer i Mellemøsten, udnyttes af den radikale islamiske opposition til at vinde valg.
“Resultatet er en islamisk opposition, der, når der starter en demokratiseringsproces, er den eneste, der er organiseret og vinder valget. Algeriet er et godt eksempel“.
Sådan som jeg forstår det, Naser Khader siger, så kan man vinde valg blot ved at udnytte moskeerne, som samlingspunkt. Hans eksempel er et land, hvor militæret kontrollerede landet indtil efter bogen er udgivet.
Det hænger bare ikke sammen; det giver heller ikke mening, at opposition per automatik vinder valget.
inkonsekvens og parenteser
Et andet kritikpunkt, som jeg har nævnt ved flere andre bøger, er når korrekturen bliver inkonsekvent. Som når man forkorter det Gamle Testamente til GT, for så ikke at forsætte med det. Hvorefter, at der efter 3-4 sider sporadisk brug af forkortelsen, forklares hvad den står for.
En tredje ting er, at Naser Khader har et ødselt forhold til parenteser, som placeres om lange passager, der tilmed nogle gange indeholder andre paratener(!). Disse passager kunne ofte sagtens stå alene; hvilket bare gør det endnu mere fjollet at bruge dem.
Ære og Skam kan stadig noget
Kritikpunkterne er egentlig få, og jeg kan egentlig god lide at “Ære og Skam” tilføjer nye dimensioner til noget, som burde være standardundervisning i folkeskolen, således at vi kunne føre en intelligent debat. Man skal dog holde sig for øje at vi har indblik i en version af Islam, der umuligt kan repræsentere dem alle. Religioner er trods alt et produkt af den samfundsstruktur, som de indgår i. I denne bog er der tale om et specifikt landsbymiljø, set gennem en dansk muslims øjne.
Der er sket meget siden at “Ære og Skam” udkom i midten af 90’erne. Det forhindrer den dog ikke i at være relevant. Jeg vil i hvert fald anbefale den til dem, som vil have indsigt i nogle af de mekanismer, der kan ligge bagved de mennesker, som der oftest tales om, men sjældent lyttes til.
EPILOG: TBT virker efter hensigten
Min erindring af Ære og Skam er en anden end den, som jeg kan læses i blogindlægget. Jeg husker det, som at Naser Khader vrøvlede derudaf og stillede muslimer og Islam i et mindre positivt lys. Det er tydeligvis ikke hvad blogindlægget fortæller.
Lektien er at det er sundt med et genbesøg af minder og give hukommelsen et eftersyn. Det er faktisk grunden til at Throwback Thursdays er blevet en del af APOCO.dk. Konceptet giver mig mulighed for at lære noget gammelt og sætte ord på noget nyt..
Tak fordi du læste med.